20 november, 2007

Jeg har nu prøvet at lave et dokument, ved at gå ind på vores hjemmeside og kopiere og gemme og sætte ind her på Google Dokumenter, men spekulerer på, om det kunne gøres på en anden måde???

Jeg fik det sat ind i bloggen og det gik meget nemt. Jeg syntes imidlertid det var for langt, så jeg slettede det igen. Jeg offentliggjorde det ikke på nettet med egen webadresse, men nu ved jeg, at muligheden foreligger. Jeg ved ikke lige, hvad jeg skal bruge det til, men ville egentlig gerne se/prøve det. Det må blive ved en anden lejlighed.

Jeg har prøvet at invitere kollegaer til at være medskribent, men ved ikke, om det lykkedes???? Nu prøver jeg igen. Så venter jeg på respons.

15 november, 2007

Opsamling

Så fik jeg set lidt på min reader igen og jeg fik tilføjet min del.icio.us side som feed. På del.icio.us lagde jeg et nyt bogmærke på, som jeg havde læst om gennem min reader, nemlig Spademanns Leksikon, men jeg kom sørme til at dele den med 2 andre :) - Og jeg har fået en fan og er selv fan af Per. Jo, der sker ting og sager her. Jeg ville bare ønske, jeg kunne gøre min blog lidt bredere end A4, men er måske nødt til at skifte layout i stedet. Jeg er bare glad for mit gulnede papir.

08 november, 2007

del.icio.us

Så kom jeg vist igennem ugens opgave. Ved første gennemlæsning fattede jeg ikke meget, men blev som sædvanlig grebet af opgaven. Alt det man kan! Og Per har fået en fan!
Fra starten kunne jeg slet ikke se nytten af del.icio.us. Hvorfor ikke bare bruge sine foretrukne og ordne pænt i mapper osv. Men der er jo det med at dele sine foretrukne og finde/stjæle gode links fra andre ligesindede. Måske kan jeg bruge det, men inddrage lånere???? Jeg håber andre har gode ideer.
Andre overvejelser: 23ting er et spændende forløb. Hvor megen gavn kan vi så få af de værktøjer, vi indtil nu har lært om, på et lille bibliotek som vores? Jeg tror på blogs på bibliotekshjemmesider. Og jeg har oplevet, hvor godt chat fungerer i Biblioteksvagten.
Når jeg har set på 23ting opgaverne er der 23 andre ting, jeg skal have lavet. Forberede bogindkøb, modtage fjernlån, have udlånsvagt, sætte bøger på plads, lave bob'en, lave udstillinger, flytte reoler inden arrangement, deltage i arrangement, rydde op igen, redigere/opdatere hjemmeside, finde bøger til Bogen Kommer, spole bånd, kassere materialer, holde møder, lave kaffe osv. Det er dejligt at have et arbejde med så mangeartede opgaver, man sidder næsten aldrig stille (ved sit skrivebord). Men jeg VIL igennem forløbet, om det så skal koste fritid, og det kan næsten ikke undgås, når man bliver grebet af det...
Næste uge er opsamling!

05 november, 2007

Personlig forside

Denne uge gik jeg let hen over, da jeg i forvejen havde leget med at lave en personlig forside hjemme. Det var sjovt og jeg synes også, det er sjovt at øve mig i at lave noget på min blog (sjovere end rss, desværre). Jeg kan dog ikke få teksten til at stå UNDER billedet (af "mig"). Har prøvet venstrevendt og nu skulle den være centreret....Et personligt billede har jeg opgivet, da jeg ikke kan finde ud af at gemme kameraets billeder på pc'en - det har noget med citrix at gøre og rækker ud over mine evner, pt :-)